Jeg har slået nogle store sving forbi jobs som tekstforfatter, journalist og chefredaktør. Det har givet mig en god platform for at kunne løse en række forskellige opgaver og på forskellige niveauer. 

Her har jeg haft stol og bord ...


Tekstforfatter på reklamebureau, freelance-tekstforfatter og eget mini-bureau.

Jeg har primært arbejdet med B2B-markedsføring og kommunikation for offentlige myndigheder og medlemsorganisationer gennem otte år.

Journalist og chefredaktør  

Journalist (første job i 1994) og chefredaktør (siden 2002) på Ugeposten Gribskov, Frederiksværk Ugeblad/HalsnæsPosten, Hillerød Posten, Frederiksberg Bladet, Lokalavisen Frederiksberg + syv københavnske lokalaviser og Søndagsavisen i en frivillig kort periode. Jeg har også haft ansvar for vores digitale indsats på egne sites og sociale medier.

Chefredaktør på Erhverv København

Startede den annoncefinansierede erhvervsavis i 2018. En virkelig stor fornøjelse at formidle, hvad der optager og sker i SMV'erne i hovedstadsområdet.

Startede som selvstændig i januar 2020.

Jeg arbejder p.t. fra hjemmekontoret i Vejby Strand i Nordsjælland og i Valby.


Jeg har studeret på Roskilde Universitetscenter, læst merkonomfag, steget på toget til utallige efteruddannelseskurser og diplomkurser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har også fået et par indrammede skulderklap fra branchen for noget af mit arbejde.