Hvis du har brug for mere tid eller nogle greb, du ikke selv har i værktøjskassen - så lad mig hjælpe dig

Jeg er en fri fugl, arbejder som freelancer og tilbyder at hjælpe dig med kommunikation og journalistik. Hvis man som jeg får den allerbedste energi af nye opgaver og muligheder, så ender man med at blive et one man - band i formidling. Den rolle spiller jeg hellere end gerne. De opgaver jeg typisk arbejder med  er:

Kommunikationsopgaver 

Pressemateriale - som altid skal udarbejdes målrettet, så f.eks. din pressemeddelelse er relevant for det udvalgte medie. Den skal også ledsages af det rigtige udstyr, så det er nemt for redaktionen at publicere dit budskab. Mine 26 år i mediebranchen har givet mig gode forudsætninger for at bære dit budskab igennem det redaktionelle nåleøje.

Nyhedsbreve - som skaber værdi for modtageren og øger chancen for, at dit nyhedsbrev også bliver åbnet og læst næste gang, du udsender.

Intern kommunikation - som fortjener at få lige så meget opmærksomhed som den eksterne markedsføring.  

Sociale medier - hvis du har brug for indhold, der kan engagere brugerne og understøtte virksomhedens mål.

Publikationer - som jeg kan levere disposition og tekst til. Jeg kan også holde hele udgivelsen i hånden fra ide til trykstart, hvis du selv helst er fri.

Advertorial - jeg kan hjælpe dig med hele pakken incl. fotooptagelser, grafisk arbejde og kontakt til medie eller 'bare' skrive teksten. 

Ideudvikling - sammen med dig og/eller dit team. Hvad kan det føre til, hvis man blander virksomhedens velkendte viden med helt nye øjne? 

Journalistik

Hvad enten det er en reportage, feature, portræt eller interview, du har brug for, så kan du forvente, at artiklen er velskrevet, relevant og gennemarbejdet. 

Jeg er som person nem at begejstre og engagere, og det er ikke noget dårligt udgangspunkt for at levere en historie, der kan mærkes.  

Vigtigt at vide om vores samarbejde

  • Alle informationer i vores samarbejde behandles 100% fortroligt.
  • Deadline overholdes altid.
  • Du kan være sikker på, at jeg repræsenterer dit medie/din virksomhed på en professionel og positiv måde, når jeg er i marken og løse en opgave på dine vegne.

Har du brug for noget andet, så lad os vende det - helt uforpligtende. Hvis jeg ikke selv kan hjælpe dig, så kender jeg garanteret nogen, der kan.

Se et par eksempler på erhvervsartikler

  • test3
  • TEST